To af Suzukis SUV’ere kan nu køre med op til 1500 kilo anhængervægt. Det gælder de nyeste versioner af Vitara og S-Cross, der hidtil har været godkendt til 1200 kilo. Opgraderingen til højere anhængervægt omfatter alle Vitara og S-Cross – uanset om de er med forhjulstræk eller firehjulstræk, med manuelt gear eller automatgear.
Både Vitara og S-Cross kan dermed klare større campingvogne eller en hestetrailer, og så giver bilernes tilladte vogntogsvægt i øvrigt ingen begrænsninger for lasteevnen. Med andre ord er det muligt at køre med fuldt læs i bilen – op til maksimalt tilladte totalvægt – og samtidig køre med 1500 kilo på krogen.
Benzinmotor får hjælp fra elmotor
Både Suzuki Vitara og S-Cross er udstyret med Suzukis effektive 1,4 liters hybrid turbomotor på 129 hk, som får assistance fra en elmotor på 13 hk. Elmotoren hjælper ved igangsætning og under acceleration, mens den også står for den lydløse genstart af motoren efter standsning. Sammen udgør elmotor og benzinmotor en effektiv enhed, der mindsker brændstofforbruget og CO2 emissionerne. Vitara og S-Cross klarer op til 18,5 km/l efter WLTP-normen, hvilket bringer begge modeller i energiklasse A+.
I topudgaverne Adventure omfatter udstyret i Vitara og S-Cross ting som stort el-betjent panoramasoltag i glas, indtræk i dellæder, nøglefri betjening og multimediesystem med navigation. Men også de billigste versioner har en omfattende liste af standardudstyr med blandet andet hybridteknologi, automatisk klimaanlæg, LED-forlygter og aktiv fartpilot, der selv holder afstanden til forankørende