Suzuki eVitara - Er her nu

Ny Suzuki e-Vitara klar til prøvetur

Kom og oplev den helt nye Suzuki e VITARA, der lige har haft Danmarkspremiere. Femte generation Vitara er helt elektrisk og står klar til at løfte arven, som en ny elektrisk fuldblods SUV fra Suzuki. Vælg mellem tre udstyrsversioner, to batteristørrelser og træk på to eller fire hjul. Vis ses!

En praktisk og let tilgængelig el-SUV
Med en længde på 4,3 meter er Suzuki e Vitara 9 cm længere end den nuværende Vitara-model, mens akselafstanden er hele 20 cm længere. Det betyder, at der er rigtig god plads på for- og bagsæderne. SUV-designet giver sammen med de brede fordøre, gode adgangsforhold, og den høje siddeposition vil falde i god smag hos mange.
Inden døre mødes man af en gennemført kabine, der fås i to farvetemaer. Med to 10” skærme, der glider ind i hinanden, og et læderrat, der er afskåret i top og bund for bedre udsyn og nemmere ind- og udstigning.
Under den centrale skærm er der knapper til betjening af fx ventilationsanlægget, og det er muligt at bruge stemmekommandoer til fx at skrue op/ned for temperaturen eller tænde/ slukke for varmen i sædet eller rattet. I det hele taget har Suzuki arbejdet på, at det skal være nemt og intuitivt, at sætte sig ind, køre og betjene bilen – også selvom man måske ikke har den store elbilerfaring.

Fleksibelt bagsæde og bagagerum
Som standard kommer e Vitara med et bagsædearrangement, der kan justeres 16 cm i længderetningen, og hvor ryglænene kan vinkeljusteres og splittes i forholdet 40-20-40. Det giver stor fleksibilitet, da man alt efter behov kan vælge at prioritere pladsen til bagsædepassagerne eller til bagagerummet. Samtidig kan det midterste ryglæn lægges ned og bruges som armlæn, og da der dermed åbnes op ind til bagagerummet, kan man have 4 personer og længere genstande med på turen

e Vitara fås fra  229.990 kr.


Den billigste udstyrsvariant ”Club” yder 144 hk og kommer med et 49 kWh LFP-batteri, der har en WLTP-rækkevidde på 344 km. Udstyrsmæssigt byder den på vigtigt udstyr som varmepumpe for en mere energieffektiv opvarmning/nedkøling af kabinen, fuld sikkerhedspakke med fx nødbremsesystem, adaptiv fartpilot, blind-vinkel advarsel og skiltegenkendelse samt navigation, klimaanlæg, nøglefri betjening, bakkamera, trådløs mobiltilslutning og 18” alufælge.

Går man et trin opad i modelprogrammet møder man ”Active” modellen. Den yder 174 hk og er udstyret med et større 61 kWh LFP-batteri, der har en WLTP-rækkevidde på 426 km. På udstyrssiden byder denne variant, udover Club-udstyret, også på varme i forsæderne, i læderrattet, i sidespejlene og ved viskerpositionen på forruden. Og til en pris på 246.990 kr. forventer Suzuki, at denne model bliver den mest populære i e Vitara programmet.

Topmodellen i e Vitara modelprogrammet ”Adventure” er også udstyret med det 61 kWh store batteri. Og til en pris på 266.990 kr. byder den også på lækkert udstyr som kunstlæder interiør, elektrisk justerbart førersæde, adaptive matrix forlygter, glastag foran, trådløs mobilopladning, 360 graders kamera, LED tågeforlygter, Infinity lydanlæg med 9 højtalere samt 19” alufælge.

6 ÅRS SAMLET GARANTI PÅ SUZUKIS NYE ELBIL


Suzuki e VITARA kommer med en samlet teknisk garanti på hele 6 år/150.000 km (hvad der kommer først). De første 3 år/100.000 km dækkes af fabrikkens garanti, mens de næste op til 3 år eller op til 150.000 km dækkes af Suzuki i Danmark. Der er desuden 8 års/160.000 km (hvad der måtte komme først) garanti på højvoltsbatteriet.

Du kan allerede nu helt uforpligtigende reservere din Suzuki e VITARA, og hele december kan du se og prøve elbilen hos din lokale Suzuki-forhandler.

Se video om den nye Suzuki e-Vitara

Beregn byttepris

Bilens Stand*

Book prøvetur