Oplevelse af campingtur i fri natur med KGM Musso pick up

Anmeldelse af Henrik Sejersen. 

Campist med hjemmebygget campertrailer. Henrik lånte vores KGM Musso demobil i Påsken 2026. Henrik kørte ca. 800 kilometer med bilen, og bilen var især på tur omkring Sydfyn og Møn. Privat bor Henrik i Aarhus

Jeg var afsted med min kone, vores tre børn og vores hund.

Hvad med hunden….?

Først var jeg ret presset over, hvor hunden skulle være – der manglede jeg jo bagagerummet.
Jeg kunne heller ikke lige overskue at have en hund med i en lånebil.

Så jeg valgte at have hunden i hundekassen på ladet under låget – og det gik faktisk fint.

Overgangen fra diesel til el

Jeg kører til dagligt i en Peugeot 5008, så jeg havde også en indlæringskurve i forhold til opladning og planlægning.

Hvordan holder man lige i kø, når der ikke er en kø til ladning?
Men jeg kan sagtens se, at når man kan lade hjemme, så kommer man “altid” ud til en ladet bil. Derfor behøver man ikke være så fokuseret på at lade ”ude”i byen – medmindre man er på langfart.

Opladning med trailer

Næste tanke var: Hvordan kan jeg lade, når jeg har trailer med?

Det er ikke noget problem på de store steder ved motorvejen, men inde i byerne er det lidt mere bøvlet. Bilen er stor, og med trailer på fylder det en del.

Kørsel med trailer

At køre med trailer bag Musso’en: Hold da fast, hvor kørte det lækkert.

Den har en enorm trækkraft, og på intet tidspunkt influerede traileren på bilen.
Traileren vejede måske omkring 750 kg, men den trak den virkelig godt – jeg kunne faktisk ikke mærke, at jeg kørte med trailer.

Om “lækkerheden” skyldes Musso’en, eller om det generelt gælder for elbiler med trailer, ved jeg ikke – men det kørte virkelig godt.

 

Brug af ladet

Jeg kørte på et tidspunkt med en rulle på ladet, som var surret fast – og det var virkelig en fornøjelse at kunne køre normalt på motorvejen, selvom jeg havde fragt med.

Det er også ret fedt at kunne kravle op på ladet og spænde ting fast.

.

Kørsel i mudder

Jeg prøvede også at køre i mudder med Musso og trailer.

Først sad jeg faktisk fast og kunne ikke komme videre. Det var som om bilen ikke vidste, at den skulle trække på alle fire hjul, så det bøvlede jeg lidt med.

Jeg fandt så ud af, at jeg kunne sætte den i “Sport”, og så vidste den godt, hvad den skulle – og så kunne jeg nemt trække både bil og trailer videre.

Komfort

Det er fint, at bagsæderne kan lægges mere ned, så man ikke
sidder så ret. Det nød ungerne.

 

Er det en bil for mig?

Ja – men ikke som primær bil. Jeg har kun én bil i husstanden, og derfor er den lidt for speciel til det. Men hvis vi havde to biler, hvor jeg kunne have en mere “normal” bil ved siden. af, så synes jeg, den kunne være både sjov og relevant. Den kører mega godt og kan trække – og så synes jeg, den er ret fed.

Design og overvejelser

Den er klart pænest, når den ikke er fyldt med klistermærker, som jeres demobil er (selvfølgelig). Hvis jeg selv skulle have den, ville jeg montere nogle

grovere dæk – også selvom det måske vil påvirke komforten lidt. Det kan den sagtens bære.

Beregn byttepris

Bilens Stand*

Book prøvetur