Pressemeddelelse fra Lysen biler A/S 14.07.2020

Lysen Biler styrker og optimerer den daglige ledelse i virksomheden ved ansættelse af en lokal velkendt profil fra bilbranchen, Kenneth Skriver Svendsen!

Vi blev lagt ned af Corona, og alt stilnede af i en længere periode, pga. den usikre økonomiske situation. Men nu ser vi lyset efter epidemien langsomt slipper sit omklamrende favntag!

Lysen Biler er inde i en rivende udvikling i Ringsted-afdelingen, hvor vi virkelig har fået et fantastisk afsæt med salg af nye Mazda og Suzuki biler. Ved ansættelse af Kenneth Svendsen som daglig leder og salgschef, sikrer og styrker vi dermed videreudviklingen af forretningen som i dag har fire engagerede og kvalitetsbevidste medarbejdere ansat.

Kenneth Skriver Svendsen er 47 år og kommer fra lokalområdet. De sidste mange år har han været ansat hos en noget større vestsjællandsk autoforhandler som salgschef, hvor han ligeledes har været med til at lede og udvikle forretningen.

Dét at være ansvarlig for medarbejdere og forretning ligger lige til højrebenet for Kenneth, idet han selv har været selvstændig autoforhandler af nyvognsmærket Chervolet  i en årrække  i Slagelse, indtil mærket overnight trak sig ud af det europæiske marked.

Hos Lysen Biler tror vi på at kunderne i Ringsted, nye som gamle, vil kunne mærke dette kvalitetsløft som afdelingen får, ved at Kenneth får sin daglige gang på Industriparken 6 og vi ser frem til at byde Kenneth et varmt “Velkommen”